
Foredrag & undervisning
Jeg holder meget af at undervise og holde foredrag, fordi jeg tror på, at udbredelsen af viden er en vigtig del af en forebyggende indsats. Jeg drømmer om, at vi som land og samfund har endnu mere fokus på, hvordan vi kan forebygge mistrivsel og udsathed sideløbende med, at der naturligvis skal være behandlingsmuligheder for dem, der allerede er ramt. Jeg brænder for at bidrage til et forebyggende fokus ved at dele min viden med både fagfolk og privatpersoner. Her på siden kan du læse mere om, hvad jeg underviser i.
Foredrag & undervisning
Undervisning
Jeg kan tilbyde oplæg og workshops inden for emner såsom:
-
Transgenerationelle traumer – traumer der nedarves gennem generationer
-
Udviklingstraumer – årsager, symptomer, behandling
-
Tilknytning og tilknytningsmønstre
-
Arbejdet med børn og unge med omsorgssvigt i bagagen
-
Mental trivsel
-
Nervesystemet, følelsesregulering og kropsbevidsthed
-
Inddragelse af kroppen i psykoterapi
Undervisningen er relevant for mennesker, der er i berøring med udsatte børn og familier; f.eks. socialrådgivere, pædagoger, psykologer, jordemødre, sundhedsplejersker, sygeplejersker og plejefamilier.
Tidligere undervisningsopgaver
Udover behandling og rådgivning har jeg meget erfaring med undervisning af både fagfolk, studerende og privatpersoner. Jeg har bl.a. tidligere undervist
-
Tværfaglig personalegruppe på krisecenter og botilbud i min ansættelse som behandlingsansvarlig psykolog
-
Plejeforældre til udsatte børn og unge som ekstern konsulent
-
PPR-afdeling som ekstern konsulent
-
Psykologistuderende i transgenerationelle traumer og familieopstilling
-
Psykologistuderende i inddragelse af kroppen i psykoterapi
-
Psykologi på højskole
-
Foredrag landet over om transgenerationelle traumer
Foredrag
Jeg kan bookes til foredrag om transgenerationelle traumer. Indholdet kan tilpasses jeres ønsker og interessefelter, og kan f.eks. indeholde et kort oprids af videnskabens fund på området, centrale studier, epigenetikkens bidrag til fænomenet og videnskabens (nye) viden om betydningen af graviditeten og fødselsperioden, og hvordan traumer i denne periode kan sætte spor.
Nederst på denne side kan du læse udtalelser fra deltagere, der har været til oplæg eller foredrag om transgenerationelle traumer med mig.
Pris
Prisen for foredrag og undervisning afhænger af faktorer såsom varighed, indhold, deltagerantal og geografisk placering. Ved interesse for at booke mig som foredragsholder eller underviser, så kontakt mig gerne for at høre mere om mulighederne for booking, emner mv.
Kommende foredrag
Kontakt mig for muligheden for at booke mig til foredrag.
Nyligt afholdte arrangementer
Foredrag om Transgenerationelle Traumer v. psykolog Anne Stilling og forfatter Norah Hussein
Torsdag den 7. november kl 19-21
Remisen på Godsbanen
8000 Aarhus C
Link til begivenhed, billetter mm: https://fb.me/e/4Gt6eEFak
Workshops i bevægelse og selvudvikling
Bevægelse og meditation er en fast del af mit liv, som jeg inddrager både i mit psykologfaglige arbejde og i mit privatliv. Ved siden af mine psykologsamtaler afholder jeg løbende workshops indenfor selvudvikling og bevægelse. Hvis du er interesseret i dem, kan jeg anbefale at ansøge om venskab med mig på min fb-side: Anne Stilling. Her opdaterer jeg omkring mine workshops og events. Er du nysgerrig på at høre mere om mine workshops i bevægelse og selvudvikling er du altid velkommen til at række ud på telefon eller mail.